Ørestad folder sig ud på funky manér
Når Ørestad Kulturdage vender tilbage i dagene d. 1. – 4. september er det med et program, der bugner af fest, fart og funky attitude.
Oplev fx Per Vers freestyle, kast dig ud i Roller Reggae, kør ræs med fjernstyrede biler i megastørrelse eller hør Vinnie Who, My Name is Legion, Tobias Trier og Anthony and the Johnsons.
Ørestad Kulturdage vender vrangen ud på alt, hvad bydelen har at tilbyde, og viser hvordan områdets anderledes pladser og bygninger kan indtages på overraskende måder. Så hvis du troede, at Ørestad ikke var et sted for dig, så tro om igen. Weekenden d. 1.-4. september bliver nemlig pakket med kulturelle oplevelser, du ikke har lyst til at gå glip af - og også et par events, du ikke vidste, du var nødt til at være til!
Torsdag d. 1. september – Campus LIVE: freestyling og poetry slam.
Tietgenkollegiet invaderes af ordekvilibrister, når Per Vers spiller med de verbale muskler og giver den op med en aften bestående af freestyle rap og poetry slam.
Senere på aftenen går danske My Name is Legion på scenen og fylder kollegiets indre gård med sin såkaldte ”singer/songwriter techno”.
Har man en spillefugl i maven kan man samme aften desuden udleve sine vildeste arkadedrømme, når Ørestad Spillearkade blæser nogle af 80’ernes legendariske arkadespil op på storskærm på bagsiden af det Humanistiske Fakultets¬bibliotek.
Fredag d. 2. september – børnebogsillustrationer, fjernstyrede biler og koncert.
Field’s lægger 800 m2 udstillingsrum til en gigantisk fejring af børnebogsillustrationer.
123 prisvindende børnebogsillustrationer fra hele verden bliver ud¬stillet, således at børn og barnlige sjæle kan lege sig igennem de forunderlige fortællinger. Bibiana er den mest anerkendte pris, som en børnebogsillustrator kan modtage, og vinderillustrationerne fra de sidste 40 år er at opleve på udstillingen i Field’s. Kom til åbningen d. 2. september, og vær med ved afsløringen af dette års vindere af Bibiana 2011.
R/C race - Lugt af benzin og fart over feltet!
På Rigsarkivgrunden ved DR-byens metrostation bliver det tunge skyts trukket frem i lyset. De fjernstyrede biler kan komme op på 60-70 km/t og vejer som regel 11-14 kg - så det er legetøj i den store størrelse for både små og store drengerøve. Kom og se de flotte biler og tal med kørerne i PIT-teltet.
Er man mere til en kontemplativ oplevelse inden døre, så byder DRs koncertsal på koncert med en af newyorker-scenes største ikoner: Anthony and the Johnsons. Anmelderdarlingen plejer ikke at skuffe sin enorme fanskare med sine inderlige ballader og sit melodiske overskud.
Lørdag den 3. september – Søfest og Roller Reggae
Sidste års Søfest-succes gentages med aktiviteter i og omkring sø¬erne i Ørestad Syd. Kom og prøv at gå på vandet i de flydende waterballs, sejl en tur på søerne i kajakker og både, prøv kræfter med windsurfing, adopter en and til det store anderæs og lyt til Tobias Trier på kajkanten ved café 8TALLET.
Er du til jump, street og reggae, må du ikke gå glip af Plug n Plays Roller Reggae, hvor du til et lydtæppe af bastung reggae blandt andet kan kaste dig ud i parkour, dirtjump, skateing og kajakpolo. Nogle af verdens bedste parkourinstruktører lægger vejen forbi Ørestad, ligesom dj’sne Ras Money og Ronald Reggae m.fl. Senere er der parkourshow med Team JiYo og deres internationale gæster.
Lørdag kan man igen opleve Anthony and the Johnsons i DR’s koncertsal, og senere på natten går der dansefest i den, når Vinnie Who overtager koncertsalens scene.
Søndag den 4 september - Fest i Byparken
Søndag byder på fest i byparken med masser af aktiviteter for børn og familier. Co¬penhagen Steelband lægger lyd til ansigtsmaling, vindmølle-værksted, flødebollekast, Segway og e-biking. Hør desuden fantastisk børnejazz og kom på hip hop-skole med Al Agami.
Generelt om Ørestad Kulturdage:
Ørestad Kulturdage 2011 er en 4-dages kulturbegivenhed fra 1.- 4. september og går løs overalt i Ørestad. Bag kulturdagene står Foreningen Ørestad Kultur, der skaber, samler og promoverer arrangementer i Ørestad hele året.
Info: Bliv inspireret af vedhæftede folder og se hele programmet på: www.orestadkultur.dk
For presseforespørgsler, interviews og pressefotos: kontakt presseansvarlig Anne Riber på anneriber [at] gmail [dot] com eller mb: 40 89 42 24
Foreningen Ørestad Kulturs medlemmer og samarbejdspartnere:
Field’s, Københavns Universitet, DR, Metroselskabet, By & Havn, Rambøll, Tietgenkollegiet, Københavns Energi, Handelsbanken, Danske Bank, Hotel Crowne Plaza, Ørestadens Ejendomsadministration, Ørestad Gymnasium, Hotel CabInn, Amager Vest Lokaludvalg, Illumenarts, Grundejerforeningen Ørestad City, Grundejerforeningen Ørestad Universitetskvarter, Medicon Valley Alliance, København Ørestad Rotary Club, C. F. Horisonten
Presse kontakt:
Anne Riber
anneriber [at] gmail [dot] com
tlf: 40894224
26.02.11: Ørestad Avis, Lise Vejse Klint sekretariatschef Ørestad Kultur
25.11.10: Kulturplakaten, Jul i hele Ørestad
6.9.10: Urban side 2: Kultur for fulde sejl
5.9.10: Urbane Haver - video: Ørestad Kulturdage 2010
3.9.10: Wordpress: Dreamhub outside the door
3.9.10: Urban: Tre ting i weekenden
1.9.10: Dansk Dynamit: Ørestad Kulturdage / SuperMarked
1.9.10: Daily News - Alt om Kultur: Festguide: Ørestad holder bastung rulleskøjtefest
1.9.10: Børn i Byen: Ørestad Kulturdage
1.9.10: IByen: Festguide: Ørestad holder bastung rulleskøjtefestaf Stefan Mathiesen
1.9.10: Kunsten.nu: Ørestad Kulturdage viser bydelens mangfoldighed af Marianne E. Gasbjerg
1.9.10: AOK: Ørestad Kulturfestival af Cecilie Gormsen
1.9.10: AOK: Elektronisk livemusik på tømmerflåde af Cecilie Gormsen
1.9.10: By & Havn: Fest og vand i lange baner
31.8.10: Arkitektforeningen: Ørestad Kulturdage 2010
31.8.10: AmagerBladet: Tre dages kulturfest i Ørestad af Hanne Bjørnton
31.8.10: HIFLY: Waasåp!
30.8.10: Amager Vest Lokaludvalg: Støtte til alternative sportsgrene
30.8.10: Presswire: Dreamhub - Kulturfestival byder på live elektronisk musik fra tømmerflåde
30:8.10: Zoommagazine: Dreamhub
30.8.10: Musikplakaten: Ørestad kulturdage med elektronisk musik fra tømmerflåde
30.8.10: Kulturplakaten 1: Ørestad Kulturdage går løs den 3. - 5. september
30.8.10: Kulturplakaten 2: Ørestad Kulturdage går løs den 3.- 5. september
30.8.10: Kulturplakaten, twitter: Ørestad Kulturdage går løs den 3.5. september
27.8.10: Ørestad Kulturdage indslag sendt på landsdækkende TV, bl.a. Kanal Hovedstaden af Gefion-Film
27.8.10: By & Havn: Tre dages fest i Ørestad
26.8.10: Berlingske Tidende: Badass Rollergirls
NN: HumNyt: Ørestad Kulturdage
25.8.10: Gratisting.dk: Ørestad Kulturdage
NN: Ørestad.dk: SuperMarked
24.8.10: Ørestad Gymnasium: Kulturdage 2010 - Elektronisk Urenergi
20.8.10 Ørestad.dk: TRE DAGES FEST I ØRESTAD
20.8.10: Altinget: Tre dages fest i Ørestad
19.8.10 Metronyt: ØRESTAD KULTURDAGE af Kasper Møller
18.8.10 Amager.net: Ørestad i form til kulturdage
NN: Copenhagen X: Åbent Hus på PLUG N PLAY